Urban design

Design til det urbane look

Tøjmoden skifter fra årstid til årstid og det gør brillemoden også, men det er vigtigt, at du er tro mod din egen personlighed, når du vælger briller. Briller er en vigtig del af ens stil og mange har flere forskellige briller afhængig af lejlighed. En brille kan i høj grad understrege de signaler, du gerne vil sende til din omverden.

Er du den klassiske type, der foretrækker rene linjer og enkelt design, vil en diskret brille, der farvemæssigt ligger sig op ad dine egne farver, sikkert være det rigtige valg for dig. Mens et markant og iøjefaldende stel er meget rigtigt, hvis du er den modige og sprudlende type. 60´er retro-looket er stadig IN og især runde briller hitter her til efteråret.

- Det er en klar tendens, at glassene bliver mindre og stellene mere spinkle. De sidste år har det været meget moderne at have store markante briller med kraftige stel, men nu begynder det at gå den anden vej. Den minimalistiske stil med ”slanke” briller bliver meget populær.

 

Farverne skal matche årstiden

På farveskalaen kommer efterårets briller i høj grad til at være præget af sæsonens farver som grøn og bordeaux. Dog ikke som de gennemfarvede brillestel, vi har set de tidligere sæsoner:

 

- Mange brilledesignere arbejder for tiden med ”lag på lag”. En brille kan sagtens have sort som grundfarve, men når en eller to andre farver lægges henover, giver det et rigtig spændende spil i brillen

k

Del indhold

Find din nærmeste optiker her

Find butik

Find din lokale butik, som har varerne på lager!