Clean Visions

Giv det enkle et tvist

 

Denne sæson skal der farve på brillestellene. Både afdæmpede farver og dem med masser af knald på - så alle kan være med, uanset om man er til ”larm” eller et mere dæmpet udtryk.

Er man rigtig modig, skal man gå efter en rød eller blå brille til efteråret.

                      

Vi kommer til at se rigtig meget i forskellige nuancer af rød – lige fra sart rosa til knaldrød og varm bourgogne. Også den blå palette bliver bragt meget i spil, og så fortsætter transparens med at være in. Transparente materialer giver lethed og et smukt farvespil, som er et gennemgående tema i efterårets kollektioner, fortæller hun.

Brillerne bliver mindre igen

I flere sæsoner har brillerne næsten ikke kunnet blive store nok, og særligt meget store runde briller har længe været et hit, men nu begynder det at gå den anden vej, og brillerne bliver mindre igen.

                                

Er man vild med store briller, er der stadig mange modeller, som henter inspiration i fx 70’ernes designstil – nu er stellet til gengæld lidt tyndere, så udtrykket bliver lettere.

Og netop tendensen med tynde stel går hånd i hånd med en anden af efterårets store tendenser: lette materialer.

- Materialer som titanium, aluminium og tynde acetater bliver brugt meget. Aluminium er fx et meget stærkt materiale, så derfor kan man gøre stellet tyndt, uden at det går ud over brillens holdbarhed. Og som et ekstra plus er de lette materialer ikke bare smarte, men også behagelige at have på.

                               

Lad optikeren guide dig

Selvom din lokale optiker altid har øje for, hvad der er ’in’ i modebilledet, er der andre - og mindst ligeså vigtige faktorer - som spiller ind, når man skal have nye briller:

- Noget af det allervigtigste er, at brillernes form harmonerer med ens ansigtsform, og at farven passer til ens hår-, hud- og øjenfarve. Briller skal få det bedste frem i ens ansigt – og så skal de selvfølgelig være rare at have på. Det er mindst ligeså vigtige faktorer, når vi rådgiver vores kunder om deres valg af stel til efteråret.

k

Del indhold

Find din nærmeste optiker her

                       SE-Konto

Find butik

Find din lokale butik, som har varerne på lager!