• Du er her:
  • Kontaktlinser
  • -
  • Børn og kontaktlinser

Stor nok til kontaktlinser..?

Kontaktlinser børn

Vi anbefaler at børn bruger 1-dags linser, da man med dem helt undgår rengøring. Barnet skal selvfølgelig have en brille som reserve til aflastning om aftenen og i weekenderne. For at sikre at barnets øjne er velfungerende, indkalder vi børn oftere til kontrol. Du kan selvfølgelig altid kikke ind, hvis der er noget, du er i tvivl om. 

Her er nogle spørgsmål, der kan give et fingerpeg om dit barn er modent eller klar til kontaktlinser. Kan du svare ja til de fleste af nedenstående spørgsmål vil kontaktlinser være en mulighed for dit barn. 

1) Dit barn er aktivt i en sportsklub

2) Dit barn passer som hovedregel på at komme til tiden

3) Dit barn sørger selv for at overholde aftaler

4) Dit barn sørger selv for at få ordnet lektier

5) Du er ikke nervøs for at lade dit barn være alene hjemme

6) Dit barn skal ikke have at vide, at han/hun skal børste tænder om morgenen og aftenen

7) Dit barn vasker altid hænder efter toiletbesøg

8) Dit barn ”snyder” ikke for bad efter sport eller gymnastik

9) Dit barn prøver ikke på at snyde fra huslige pligter

10) Dit barn har en god forklaring på hvorfor kontaktlinser vil være et godt supplement til briller. 

Det vigtigste er, at det er et stort ønske for dit barn at få kontaktlinser. Det er motivationen hos barnet, der er bestemmer om det bliver en succes. Er dit barn under 10 år skal brugen af kontaktlinser godkendes af en øjenlæge. Det er i det hele taget vigtigt med et godt samarbejde mellem øjenlæge, optiker og forældre, så den rigtige beslutning kan blive taget. Er man i tvivl bør man vente, til man er helt sikker på, at barnet er klar.

Hvad skal du selv gøre?

Det er vigtigt, at du sikrer dig, at dit barn overholder alle instruktioner om anvendelse og daglig pleje. Du bør selv være helt hjemme i hvordan kontaktlinser sættes i øjet og tages ud, så du kan hjælpe, hvis det bliver nødvendigt. Opstår der øjenrødme og/eller smerte skal kontaktlinserne tages ud og du skal kontakte optikeren. 

k

Del indhold