Cykelbriller

Funktionelle og flotte

Sportsbriller – for større sikkerhed, præstation og komfort

Den rigtige sportsbrille kan både give dig større komfort og sikkerhed i den sport eller idræt, du dyrker, samtidig med, at det kan være med til at forbedre dine præstationer, uanset hvilket ambitionsniveau, du har. Gode sportsbriller vil give dig hurtigere reaktionstid, øge dit dybde- og kontrastsyn og forhindre at fx vind kommer til at sløre synet.

Desværre er øjenskader i sport ikke så sjældne, som man skulle tro. Derfor er den større sikkerhed, som briller kan give, en vigtig grund til at supplere sportsudstyret med et par gode sportsbriller.

Flere undersøgelser (bl.a. fra National Society for Prevention of Blindness) viser, at ca. 40.000-100.000 mennesker om året verden over får en øjenskade på grund af sport, hvor de fleste (ca. 90%) kunne være undgået med de rigtige sportsbriller.

 

Cykelbriller

Når du cykler, kan du få insekter eller andet i øjnene. Det kan, hvis du er uheldig give øjenskader og eller som minimum kløende og irriterede øjne. Her er cykelbriller en oplagt ekstra sikkerhed. Dertil kommer, at de beskytter mod ultraviolet stråling og det skadelige blå lys fra solen. Med briller i din styrke og de rigtige  overfladebehandlinger bliver dit syn væsentligt forbedret. Du får bedre dybde- og kontrastsyn, bedre sidesyn og de hindrer vinden i at sløre synet, så du kan se og ”læse” vejbanen eller skovstierne bedre. Du kan få flere typer filtre, der kan skiftes afhængigt af vejrforholdene, så du ser optimalt i både solskin og overskyet vejr.

Den bedste brille til cykelsport har et kraftigt buet glas og ramme. Den vil skærme dine øjne mod vinden: Det er specielt vigtigt for kontaktlinsebrugere, fordi vinden kan føre til at kontaktlinserne tørrer ud. For at give tilstrækkeligt ventilation bør brillen have ”lufthuller” eller kanaler på toppen af rammen til at forhindre dug. Det er vigtigt, at du sikrer dig, at brillen kan bruges sammen med din cykelhjelm.

                                                                                                

Hvilke filtre skal jeg bruge?

Du kan få filtre, der giver dig et bedre syn og synskomfort afhængigt af vejret, så briller med udskiftelige glas kan være en god idé. I stærkt sollys skal du vælge et mørkt solbrilleglas med lav lystransmission. Andre glas med andre filtereffekter kan bidrage til at øge kontrasten, så du kan læse terrænet bedre. Når du cykler i dårligt lys og på overskyede dage, vil et lysegult eller rosa filter sikre dig mod ubehageligt genskin og samtidig slippe nok lys igennem. Om natten kan en helt klar linse bruges til at skærme mod vind og partikler, uden at glasset tager noget af lyset.

 

Cykelbriller med styrke

Er du i forvejen brillebruger, kan du vælge en sportsbrille, der har en linse-indsats, som kan clipses på bag ved glasset i sportsbrillen - også kaldet ”clip-in”. På denne måde kan du skifte cykelbrillens glas afhængigt af lys og vejrforhold, men stadig have styrke i form af ”clip-in” linsen.

Den optimale løsning er den, hvor styrken ligger direkte i sportsbrillens glas. Her har du også mulighed for at få glas med forskellige glas, der kan skiftes.

De fleste cykelbrilleglas har en kraftigt buet form for at sikre god aerodynamik og maksimal beskyttelse. Det betyder, at din styrke skal omregnes og tilpasses krumningen i glasset. Denne beregning kræver specielt udstyr og det løser optikeren og glasleverandøren i fællesskab.

Når du køber cykelbriller skal du rådføre dig grundigt med optikeren, så du får de briller, der passer til din form for cykelsport – om du kører mountainbike eller holder dig på asfalten.

Kontaktlinser
For mange kan kontaktlinser også være en god løsning. Så kan man i stedet uden problemer bruge de glas, der allerede sidder i sportsbriller. Læs mere om kontaktlinser her

Spørg din optiker 
Når du går ind til din optiker kan du være sikker på, at få gode råd om både sportsbriller og sportsbriller med glas i din styrke. Her finder du et godt udvalg i briller til de mest populære sportsgrene og fritidsaktiviteter. Din optiker har adgang til et stort netværk af leverandører fx Adidas og Rodenstock, der kan levere specialglas til alle typer sportsbriller i din styrke.

k

Del indhold

Find butik

Køb dine sportsbriller på

0.- udbetaling

0.- renter

0.- gebyrer

Find dine sportsbriller:

Cykelbriller

Skibriller

Golfbriller

Sejlerbriller

Find butik

Find din lokale butik, som har varerne på lager!