• Du er her:
  • Briller
  • -
  • Briller til sport og fritid

Briller til sport og fritid

Briller til vands, til lands og i luften

Når det gælder briller til sport og fritid - specialbriller -  kan langt det meste lade sig gøre. En specialbrille kan skræddersys, så den passer både til din yndlingssport og samtidig passer i din styrke. Du kan også få sportsbriller med flerstyrkeglas, så du fx både kan se vejen frem og aflæse stopuret eller så du på en fisketur både kan binde en perfekt knude på linen og se fisken i overfladen ved åens anden bred.

Du kan få glas med styrke til både buede stel og specialbriller med ”clip-in”. Du kan også vælge blandt et stort udvalg af farver, effekter og overfladebehandlinger. Fx er glas med blålysdæmpning vigtige, når der er behov for, at detaljerne står helt klart.

Dyrker du flere sportsgrene, kan det være en løsning at vælge en allround brille, der kan bruges til flere aktiviteter, men du skal være opmærksom på, at fx cykelbriller ikke egner sig til løb. Med wrap-around formen sidder glassene så tæt til ansigtet, at de dugger under løb.

Specialbrillen kan også have en vigtig funktion som værn mod insekter, støv, sne, flueliner og andet, der ikke må komme i øjet. Derfor er størrelse, pasform og tilpasning vigtig. Sportsbriller fås derfor ofte i flere størrelser. De bør være fremstillet af superfleksible materialer, der kan formes, så de passer perfekt til ansigtet.

Det er også vigtigt, at de briller, du bruger til sport, sidder godt fast. Derfor har mange briller til sport og fritid specialgummi - ofte med riller - der klæber bedre, jo varmere du bliver.

Det vigtigste på brillen er glassene. Mange køber sportsbriller med flere typer glas fx til solskin og til skyet vejr. Alternativt kan man vælge fotokromiske glas, der automatisk bliver mørkere, når lyset bliver skarpere. 

Briller til sport og fritid

Briller til sport

Vigtige krav til sportsbriller

Sportsbrillen er også et værn mod insekter, støv, sne og andet, der ikke må komme i øjet. Derfor er størrelse, pasform og tilpasning vigtig. Sportsbriller fås derfor ofte i flere størrelser.  De bør være fremstillet af superfleksible materialer, der kan formes, så de passer perfekt til ansigtet.

Det er også vigtigt at de briller du bruger til sport sidder godt fast. Derfor har mange sportsbriller specialgummi ofte med riller, der klæber bedre, jo varmere du bliver. Det vigtigste på brillen er glassene. Mange køber sportsbriller med flere typer glas f.eks. til solskin og til skyet vejr. Alternativt kan man vælge fotokromiske glas, der automatisk bliver mørkere, når lyset bliver skarpere.

Briller til cyklen

Cykelbrillen skal have et aerodynamisk wrap-around design, der er med til at holde vinden væk fra øjnene. Så har du hele tiden et klart udsyn og øjnene bliver ikke trætte og løber i vand. Cykelbriller bør have en lige brillestang, da det er den optimale løsning i forhold til hjelmen.

Briller til løb

Løbebriller skal have en åben konstruktion, der lader luften cirkulere hen over ansigtet, så brillerne ikke dugger og huden kan komme af med varmen. Til løb er det ofte en fordel at vælge en brille, der er så let som muligt. Omvendt skal du også være opmærksom på, at sparet vægt ofte også er sparet komfort. Hvis du f.eks. løber i skoven, er det vigtigt, at brillen sidder godt fast. Det betyder ofte lidt større vægt.

Briller til skisport

Briller til skisport skal sikre, at øjnene ikke overanstrenges eller bliver blændet af sneen. Skibrillerne skal også sikre at øjnene ikke generes af sneen.

Øjet er fra naturen indstillet til en lysstyrke på 10.000 lux. Snedække betyder, at øjet ofte skal klare 10 gange så meget lys, fordi sne reflekterer 95% af lyset. Derfor skal glassene i skibriller have et godt UV-filter og et passende mørkt glas. Det kan også være en fordel, at glassene er polariserede. Til skisport bruger man ofte glas med spejloverflader, der kaster lyset tilbage.

Briller til golf

Golfbriller giver et godt syn ud over fairwayen. Og kan tilpasses så det også gør det muligt, at læse scorekortet helt tydeligt. Glasset i golfbriller øger kontrasterne, så du ser konturerne på banen tydeligere. Især brune glas fremhæver kontrasten mod grønt. Man kan vælge glas, der kan bruges både i sol og når der bliver overskyet, fordi de er mørkere foroven og graduerer ned i en lysere farve forneden. Her er også farveskiftende eller fotokromiske glas en oplagt mulighed.

Briller til jagt og fiskeri

Briller til jagt og fiskeri skal opfylde mange af de samme krav. Ved vandet kan de konstante refleksioner fra solen blænde og genere øjnene. Derfor er regel nummer ét for solbriller til jagt og fiskeri: Polariserede glas. Så forsvinder alle reflekteringer i vandoverfladen, som du så ofte kan se lige igennem. Brune glas vil især fremhæve kontraster mod grønt. Til jagt med hagl, kan man med fordel anvende glas af polycarbonat, da de yder en langt større sikkerhed mod hagl i øjnene.

Briller til sejlsport

Der er lige så mange meninger om briller til sejlsport, som der er sejlere. Glasfarven er et helt individuelt valg, men det er vigtigt, at de har en kraftig lysdæmpende effekt på grund af solens refleksion i vandet. Selvom langt de fleste foretrækker polariserede glas, så er der også hardcore kapsejlere, der undgår dem, fordi de gør det sværere at se pust og vindspring.  Til sejlads i tåge eller tusmørke kan gule eller orange glas, der forstærker lyset være en stor fordel. 

k

Del indhold